Skelhøjes historie

For maaange år siden

For 18.000 år siden stod gletscherisen stille mellem Skelhøje og Hald Sø i cirka en 1100 år. Hald Sø området var dækket af is, mens Skelhøje lige akkurat lå uden for isens rand. Denne fordeling har inden for en afstand på nogle få kilometer skabt et kontrastrigt landskab, hvor Hald Sø området er kendetegnet ved talrige bakker og dybe dale, mens området vest for Skelhøje er kendetegnet ved de åbne og flade vidder. Smeltevand fra tre store dalsystemer løb i smeltevandstunneller under isen og kom ud lige bage det gamle slagtehus i Skelhøje. Herfra fossede vand, sten, grus og sand vest på og dannede Alheden.

Omkring Skelhøje kan du opleve den fantastiske natur, der markerer randen af iskanten fra den sidste istid i Danmark. Landskabet er præget af såvel slugter som flade hedeområder med gode muligheder for skønne gåture. Området er ideelt til en oplevelse og forståelse af, hvordan is og vand formede landskabet i sidste istid.

De mange gravhøje omkring vidner dog om, at der også tidligere end dette var bosætning i området og senere har den gamle Hærvej passeret forbi.

Nyere tid

Skelhøje bys historie rækker dog ikke så langt tilbage i tiden som den unikke geologi. Byens placering blev besluttet i forbindelse med etableringen af Herningbanen – en jernbane mellem Viborg og Herning i 1900.

Byens placering på hovedopholdslinjen og grænsen af den store Alhede, fastlægges til år 1900. Der blev det besluttet, at jernbanen Viborg-Herning skulle have station ovenfor bakken. Dette er den egentlige årsag til, at der er blevet en by netop her. I 1906 blev Skelhøje Station bygget og tilflytningen til byen begyndte for alvor. Navnet Skelhøje stammer fra tiden hvor man diskuterede placeringen af togstationen og navnet hentyder til placeringen ved de mange gravhøje, der dannede skel mellem herreder, kommuner, stifter og amter. Skellet mellem de 3 sogne Dollerup, Lysgård og Frederiks siges at gå lige igennem købmandens soveværelse. Det var derfor ikke ligegyldigt hvilken væg han sov op ad, i forhold til hvor han skulle betale skat.

En sjov anekdote om Herningbanen handler om, hvordan banen fik tilnavnet ”konebanen”. Da man fra myndighedernes side regnede med at trafikken på banen ville blive beskeden, ansatte man kun én stationsmester, nemlig i Karup. De øvrige små stationer langs strækningen skulle bestyres af baneformændenes koner – deraf ”konebanen”. 

Herningbanen blev nedlagt i 1971. Sidste person- og godstrafik stoppede på Skelhøje Station den 23. maj 1971. Stationsbygningen og de tilhørende faciliteter er i dag fjernet, og området er nu indrettet med legeplads og grønt areal. Dele af den gamle betonperron står stadig som et levn fra fortiden og jernbanen er nu blevet til en meget benyttet cykelsti, hvor man kan cykle til Herning eller til Viborg.

Hvor tingstedet er i dag, var der en drejeskive til godsvogne, således at slagtehuset kunne få kørt dyr direkte til døren.

Det ældste hus i Skelhøje er ”Skelhøjegård”, der blev bygget i 1866 af Christian Nielsen