Når lokal trivsel og omsorg for mennesker går hånd i hånd!
Skelhøje Købmandsgaard åbnede i sin nuværende form den 21. juni 2014. Den drives af foreningen “Skelhøje Købmandsgaard”, som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed RSV
Definition af socialøkonomisk virksomhed
Den officielle definition af en socialøkonomisk virksomhed er:
- Har et socialt formål, dvs. et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte
- Er erhvervsdrivende
- Er uafhængig af det offentlige
- Er inddragende og ansvarlig i sit virke
- Har en social håndtering af sit overskud
En social håndtering af overskud består i, at virksomheden bruger sit resultat/overskud efter skat til reinvestering i egen virksomhed, investering i eller donationer til andre registrerede.
Formål
Skelhøje Købmandsgaard’s socialøkonomiske projekt har 3 ligestillede formål:
1: at drive en købmandsbutik og café, med et stærkt lokalt fundament i Skelhøje. At skabe et rum hvor folk ikke blot kan proviantere de daglige fornødenheder, men også̊ et rum hvor man kan mødes og fællesskaber kan opbygges og vedligeholdes. Et sted der kan være med til at styrke det lokale engagement og hjælpe de lokale producenter ved at tilbyde dem en platform, hvor de kan præsentere og sælge deres produkter.
2: at skabe et sted hvor man kan bedre situationen for svage borgere i Viborg Kommune. Det kan være førtidspensionister, flexjobbere, seniorer og andre. Formålet er via job at skabe en indholdsrig og motiverende dagligdag for disse personer, for på den måde både at fastholde dem i en positiv udvikling, men også for at kvalificere den til andre jobs. Vi ønsker at tilbyde en beskyttet arbejdsplads til nogen af de nære lokale, for at styrke lokalområdets ejerskab og tilhørsforhold til butikken/cafeen.
3: at servicere de mange turister der dagligt kommer forbi i forbindelse med Hærvejsruten, pilgrimsruten, Kalkaminoen eller Alhedestien, der er en del af den midtjyske cykelstjerne, samt byens geologiske særstatus i forbindelse med hovedstilstandslinjen fra istiden.
Frivillig
Skelhøje Købmandsgaard er en registreret socialøkonomisk forening. Vi er selvstændige, og støttes ikke af nogen. Butik og cafe drives af frivillige, fleksjobbere og elever fra Handelsskolen i Viborg. Et eventuelt overskud geninvesteres, eller anvendes til at fremme lokale interesser.