Købmanden har brug for dig!

Har du lyst til at hjælpe Købmanden frivilligt et par timer om ugen?

Skelhøje Købmand er en socialøkonomisk forretning, hvor der er højt til loftet og plads til alle. Og der er også plads til dig.

Faktisk har vi rigtig meget brug for dig. Skelhøje Købmandsgaard er en lille købmandsforretning, som ikke kan overleve uden frivillige kræfter. Og vores skønne Købmand har stærkt brug for hjælp, da vi blandt andet ikke har haft held med at finde en egnet butikselev endnu. 

Så nu har du muligheden for at give en hjælpende hånd i lokalområdet, til gavn for os alle sammen. Timerne kan lægges næsten som du selv ønsker, bare vi har en fast aftale, som vi kan regne med.

Købmanden har brug for fast hjælp til:

  • Opgave: Vareopfyldning. Fra kælder til butikshylde, samt øvrigt forefaldende arbejde.
    Omfang: ca. 2-3 timer ugentlig
    Tidspunkt: Om eftermiddagen på en valgfri hverdag, men meget gerne torsdag da vi her får mange varer hjem.

  • Opgave: Kassebetjening (og det er slet ikke så svært)
    Omfang: ca. 3 timer
    Tidspunkt: ca. hver 4. weekend

Passer ovenstående tidspunkter dig ikke, men vil gerne hjælpe, så tøv ikke med at kontakte os. Vi finder en løsning.

Kan du se dig selv i denne rolle som frivillig medarbejder hos Skelhøje Købmandsgaard, så kontakt hurtigst muligt
– Købmand Poul Claumarch eller Kjeld Flammild i butikken,
– eller send en lille hilsen på e-mail via 0503961@minkobmand.dk

Af hjertet tak ♥

Vil du gerne modtage nyhedsbrevet fra Skelhøje Købmandsgaard i din indbakke?

Udfyld nedenstående for at modtage en e-mail i din indbakke om store og små nyheder fra Skelhøje Købmandsgaard.
Vi sender 4-5 nyhedsbreve ud årligt.